onsdag den 14. oktober 2015

Virtuel platform


I Dansk Sygeplejeråd er vi seks konsulenter, der arbejder fuldtids med udvikling og afholdelse af kompetenceudvikling for tillidsvalgte. Kurser er tidsmæssig af kort varighed og flere emner handler om, at målgruppen skal tilegne sig og øve kompetencer, der skal kunne anvendes i dagligdagen, fx forhandling, kommunikation og konflikthåndtering. Disse emner fordrer face-to-face møder. 

Vi eksperimenterer med virtuel kompetenceudvikling, men det er en udfordring at være interesseret i at integrere en virtuel platform i en virksomhed, som har tradition for at tænke i relationsarbejde og fysiske møder med medlemmer og tillidsvalgte. Ikke at der ikke er velvilje til at eksperimentere med forskellige e-learningstiltag. Men at få IKT sat så meget på dagsordenen, at det reelt er muligt at etablere og udvikle en virtuel platform, der kan tilbyde medlemsrettede tilbud af faglig eller fagorganisatorisk art, det er noget, der tager tid.

Og måske er det også godt nok, for ingen kan være tilfreds med, at der bliver kastet personale- og pengeressourcer efter et projekt, som ikke har været underkastet en tilstrækkelig kritisk undersøgelse og vurdering.

Der er mange interessenter, der skal høres:
·         Hvad siger medlemmer, tillidsvalgte og politikere? Hvilke fordele ser de? På hvilken måde tilgodeser IKT relaterede tilbud deres behov? Er det noget, de vil vælge til?

·         Hvad siger IT- og web afdelingen? På hvilken måde kan det nuværende IT system og portal understøtte brugen af IKT i en læringsmæssig sammenhæng – både nu og fremover, hvis der skal oprettes en e-learningsplatform? Hvilke udfordringer skal imødekommes og på hvilken måde? Sidder der nogen i IT- eller webafdelingen som har erfaringer med e-learning i anden sammenhæng? På hvilken måde kan eller skal en virtuel platform kobles op på Dansk Sygeplejeråd portal?

·         På hvilken måde kan der afsættes en økonomisk ramme til opstart og udarbejdelse af web relaterede kursustilbud? Hvor stort et brød skal der slås op og hvad koster det?

·         Hvilke temaer egner sig til e-learning for medlemmerne og på hvilken måde kan det faglige indhold understøttes af professionsafdelingen?

·         Hvilke temaer egner sig til e-learning for de tillidsvalgte og på hvilken måde kan det fagorganisatoriske indhold understøttes af organisationsafdelingen?

·         Hvilke temaer egner sig til personalet i Dansk Sygeplejeråd og på hvilken måde kan temaerne understøttes af HR afdelingen?

·         Hvordan arbejder Dansk Sygeplejeråds kredse med e-learning? Hvilke erfaringer findes her og på hvilken måde kan de integreres i udviklingsarbejdet? Hvilken rolle kan eller skal kredsene have i arbejdet?

·         Hvad siger grafisk afdeling? På hvilken måde kan der skabes en grafisk ramme omkring platformen, så den fremstår professionelt og i tråd med Dansk Sygeplejeråds grafiske linje?

·         Er der andre faglige organisationer, der kan have en interesse i at udvikle læringsforløb sammen med Dansk Sygeplejeråd således, at omkostningerne mindskes? Er Dansk Sygeplejeråd interesseret i det? Hvad skal undersøges inden en eventuel forespørgsel?

·         Der er måske flere…?

Ud fra ovenstående bliver det tydeligt for mig, at der er behov for overblik, data, viden samt dialog. Dette for at kunne lægge en strategisk plan for, hvad der skal ske hvornår og med hvem.

Det kan hurtigt blive et meget stort projekt og er der mulighed for det? Er der tid til at lade være? Eller handler det i højere grad om at tage små spadestik, fordi det på sigt kan vokse sig stort…?

Er der mon andre, der står i lignende situationer?

mandag den 12. oktober 2015

Virtuelle læringsrum


Der kan være mange gode grunde til at tænke virtuelle e-learningstiltag i Dansk Sygeplejeråd i forbindelse med organisatorisk uddannelse. Blandt andet fordi at:

  • Flere kan uddannes, fordi e-learning åbner for fleksibilitet og uafhængighed af tid og sted
  • Tillidsvalgtes behov tilgodeses i en travl hverdag
  • Den enkelte har mulighed for at lære i sit eget tempo og gentage efter behov, også længere tid efter kursusdeltagelsen
  • Samspillet mellem flere virkemidler som video, lyd, spil og øvelser gør det muligt at stimulere flere sanser, inddrage flere læringsstile og dermed styrke læringen hos den enkelte
  • Ressourceanvendelsen formentlig optimeres
Det pædagogiske grundlag danner, som tidligere beskrevet, grundlag for læringen på de organisatoriske uddannelser. Samspillet med andre, både øvrige deltagere og undervisere, spiller en stor rolle for måden at anskue læring på. Derfor er holdningen, at virtuelle forløb godt kan men generelt ikke skal stå ”alene”, men være et af flere elementer i et uddannelsesforløb.

Samtalens muligheder og udfordringer
Gennem fire år har kurset, ”Samtalens muligheder og udfordringer”, været afholdt to gange om året - et i København på østholdet og et i Vejle på vestholdet. Efter det første års afholdelse blev der gjort status og evaluering. 

På østholdet var 12 deltagere og på vestholdet 16 deltagere. Vi var to undervidere. Kurset var opbygget af 3 dage: To enkeltstående kursusdage, hvor imellem der var indlagt en studiedag til at arbejde med e-learning. E-learningsdelen bestod af 2x2 video-klip af henholdsvis vellykkede og ikke-vellykkede samtaler. Deltagerne skulle gennemgå videoklippene, hvorefter de skulle arbejde med og svare skriftligt på en række refleksionsspørgsmål, som de skulle lægge ind i en oprettet netværksgruppe på Dansk Sygeplejeråds portal. Der var endvidere sammensat en artikelserie til inspiration til arbejdet med video-learningen. Vi som undervisere havde afsat tid på studiedagen til at være facilitatorer og vejledere i netværksgruppen. Derudover ansporede vi deltagerne til at bruge hinanden gennem virtuel dialog om erfaringer og aktuelle temaer i relation til kommunikation og samtaletræning. 

På både øst- og vestholdet oploadede alle deltagere, undtagen en enkelt fra hvert hold, deres opgaver i netværksgruppen. Deltagerne havde ikke barrierer i forhold til den skriftlige interaktion, som den virtuelle dialog fordrer. Flere af deltagerne skrev indlæg til chatten, hvilket vi så som spæde tegn på mod og lyst til at anvende flere af de virtuelle muligheder. Det lykkedes dog ikke at få en egentlig internaktiv dialog i gang. Dialogen blev mellem den enkelte deltager og os undervisere. Der var tekniske udfordringer. Fx gjorde en teknisk fejl, at det så ud til, at man var den eneste online, hvilket selvfølgelig ikke fremmede en interaktion med de andre deltagere. Endvidere oplevede vi, at teknikken i perioder ikke sendt mail-notifikation ud, når der skete noget i den lukkede gruppe. Det betød, at man skulle helt ind i netværksgruppen, før man kunne konstatere, om der var aktivitet. 

I evalueringen fik den usmidige teknik i netværksgruppen også en del kritik, da flere havde problemer med at komme ind til de links, vi havde lagt til video-learning, refleksionsspørgsmål og artikelserien. Når man imidlertid ser bort fra de tekniske udfordringer, var der mange positive tilbagemeldinger på det at arbejde i det virtuelle rum. En række deltagere havde dog haft svært ved at få fri på studiedagen, og måtte i stedet finde andre tidspunkter at arbejde med stoffet. Flere efterspurgte muligheden for at kalde studiedagen en kursusdag i stedet for studiedag, da det kunne give større mulighed for at få fri til at arbejde med e-learning på denne dag. Vi havde lagt op til virtuel interaktion på studiedagen men for at få størst mulig udbytte af e-learningens muligheder for fleksibilitet i tid og sted, bør en studiedag planlægges mere fleksibelt for hver enkel person, så interaktionen sker asynkront. 

Vores erfaringer med afholdelsen af ’Samtalens muligheder og udfordringer’ er, at det i høj grad er muligt at tilrettelægge et blended learning forløb, som deltagerne finder fagligt relevant og interessant at følge og som formår at holde den ’røde tråd’ mellem det faglige input og opsamling på de fysiske møder og de tilrettelagte e-learningsopgaver. Opfattelsen er, at netop den høje kvalitet i udarbejdelsen af videoklippene har været medvirkende årsag til deltagernes aktivitet og tilfredshed. 

Kurset blev på baggrund af vores erfaringer og deltagernes tilbagemeldinger løbende revideret og tilpasset gennem de fire år, som det blev udbudt.  

TR grunduddannelsen
Et grundlæggende uddannelsesforløb for nye tillidsrepræsentanter i Dansk Sygeplejeråd er TR grunduddannelsen, som er opbygget som et teori-praksis forløb med tre teori moduler og opgaver i praksis. 

Mellem modulerne er etableret faktaopbyggede quizzer, som deltagerne skal arbejde med selvstændigt og som der følges op på, når man mødes på modulerne. Quizzerne opsættes i Articulate storyline, et program som Dansk Sygeplejeråd har købt licens til. 

Da deltagerne kan komme med en meget forskellig viden og erfaring i forhold til de faktabetonede emner, gør quizzerne det, at der opbygges et ensartet vidensgrundlag hos deltagerne, som underviserne på modulerne kan tage udgangspunkt i, når mere kompleks viden skal tilføjes.

For deltagerne kan der være en fordel i, at quizzerne starter med en vejledning til, hvor der kan læses om emnet inden quizzen tages. Quizzen kan gentages ved behov indtil elementerne er på plads hos deltageren. deltageren kan ydermere udskrive både spørgsmål og svar således, at tvivlsspørgsmål kan stilles til underviseren, når der er opsamling på emnet på modulet.

TRkompasset
Dansk Sygeplejeråd har en hjemmeside for tillidsvalgte kaldet TRkompasset. På TRkompasset er der løbende arbejdet med e-learningstiltag, både i form af dilemmaspil og forskellige quiz typer, bl.a. i forhold til faktuelle emner som ferie, barsel og samarbejdsfora som MED. Denne form for e-learning tilrettelægges typisk som ’hurtige’ forløb med en direkte respons. 

Dilemmaspil er generelt et godt virtuelt tilbud, fordi deltageren kan inddrages i et fortælle- og handlingsforløb og eventuelt se de umiddelbare konsekvenser af sine valg af handlinger undervejs. Det medfører en høj grad af involvering og det giver mulighed for at tilrettelægge flere faglige udfordringer i samme ’spil’, hvorfor det vil opleves mere virkelighedsnært. Den tillidsvalgte vil tidsmæssigt bruge mere tid på øvelsen. Denne form for e-learning er ressource- og tidskrævende at udarbejde og den tekniske mulighed for opsætning af dilemmaspil er begrænsede på Dansk Sygeplejeråds portal. 

Videoer i kombination med refleksionsspørgsmål er endnu en relevant måde at præsentere virtuel læringsmulighed. Her påvirkes sanseapparatet yderligere, og det giver mening at benytte, når emner indeholdende psykologiske og kommunikative aspekter skal præsenteres. Deltagerne på kurset ’Samtalens muligheder og udfordringer’ udtrykte stor begejstring for at arbejde med de fire videoklip, som er produceret af professionelle og spillet af skuespillere. Flere sagde, at det var nemt at overføre eksemplerne samt de udarbejdede refleksionsspørgsmål til deres egne hverdagsoplevelser. Videoproduktioner af den slags kræver personaleressourcer, og de er forholdsvis omkostningstunge. De skal derfor anvendes på emner, som er langtidsholdbare

Webinar
I november måned vil der, som noget nyt, blive udbudt et webinar omhandlende økonomiforståelse. Det er et emne, som alle tillidsrepræsentanter er nødt til at forholde sig til, men som mange har svært ved at overskue og forstå. 

Webinaret tilrettelægges med en økonomi professionel oplægsholder og en web journalist, som skal facilitere processen på skærmen. Meningen er, at de interesserede tillidsrepræsentanter tilmelder sig webinaret således, at de undervejs i udsendelsen kan stille skriftlige spørgsmål til oplægsholderen. Dansk Sygeplejeråd har til lejligheden lånt ingeniørforeningens (IDA) studie. 

Fordelen er her, at mange tillidsrepræsentanter kan få glæde af oplæg og mulighed for at stille konkrete opklaringsspørgsmål. Derudover vil webinar forløbet efterfølgende kunne lægges på TRkompasset således, at udsendelsen er tilgængelig for alle.

Flipped learning
Et nyt overbygningskursus er fra november i år udbudt til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Kurset handler om konflikthåndtering og det emne lægger op til mange øvelser i det fysiske rum. For at sikre tilstrækkelig tid til det, er en række af de faglige oplæg optaget og lagt på kursets hjemmeside som et 'virtuelt kompendium'. 

Deltagerne skal som optakt til kurset have gennemset oplæggene, reflekteret over egen hverdagspraksis og overvejet spørgsmål, som de ønsker svar på. Det bliver så spændende og se, om det grundlag er nok til, at vi som undervisere kan gå direkte til deltagerøvelserne og om vi kan sikre den røde tråd...


Didaktik


Knud Illeris' model lægger op til særlige didaktiske opmærksomheder, der inddrages i forbindelse i forbindelse med iscenesatte læringsforløb i Dansk Sygeplejeråd og således altså også i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning og læringsforløb. Modellen skal anvendes af underviseren i bestræbelsen på at indfange væsentlige fokusområder, når undervisningen tilrettelægges.

Hver dimension kræver særlige didaktiske overvejelser, når undervisningen tilrettelægges som e-learning:

  • Indholddimensionen skal understøtte læringens resultat og underviserens spørgsmål til sig selv må være: På hvilke måder kan der etableres mening og mestring for deltagerne i relation til det præsenterede stof?
  • Drivkraftdimensionen kræver en opmærksomhed på de enkelte deltagere og deres motiver for at deltage. Som underviser må man derfor spørge sig selv: Hvilke motiver rører sig i det fysiske/virtuelle rum? Hvad er deltagerens interesse og motiver for at være til stede? Er der forhold som bør undersøges og italesættes før undervisningen iværksættes?
  • Samspildimensionen handler om skabelse af et udbytterigt læringsmiljø. Den løbende opmærksomhed på tilvejebringelse af et læringsmiljø som understøtter den fælles undersøgelse af erfaringer og perspektiver og som skaber rum for, at ny læring kan finde sted. Underviseren skal her forholde sig til faktorer som tillid og relationer.
I relation til Dansk Sygeplejeråds organisatoriske uddannelse betyder det, at læringsmiljøet skal være tilrettelagt på en måde, hvor underviseren har fokus på at understøtte kognitiv aktivitet, fokus på motiver og interesser samt fokus på skabelse af læringsmiljø. Det betyder, at deltagerne får mulighed for at arbejde med individuelle kognitive læringsforløb, der skaber overensstemmelse mellem kursisternes egne motiver og interesser på den ene side og uddannelsesaktivitetens motiver og interesser på den anden side. Den organisatoriske uddannelse skal dermed være med til at rumme denne ambivalens mellem egne individuelle og kollektivets interesser.

Didaktisk model
I det pædagogiske grundlag indgår en konkret didaktisk model, der kan ses som afsæt for den didaktiske praksis i Dansk Sygeplejeråds organisatoriske undervisning. Med didaktik menes refleksioner over undervisningens planlægning, begrundelse, gennemførelse og evaluering. Modellen, den didaktiske relationsmodel, er inspireret af to nordmænd, Hilde Hiim og Else Hippe og er struktureret over seks dimensioner, der kan indgå i enhver didaktisk proces. De seks dimensioner er:
  1. Deltagerforudsætninger; Hvem er målgruppen? Kender de hinanden? Motiv og interesse? Uddannelsesbaggrund og erfaringer?
  2. Rammer; Hvor skal vægten ligge i forhold til læringens tre dimensioner? Tidsperspektiv? Fysiske rammer og faciliteter? Økonomi? Undervisernes kompetencer?
  3. Mål; Hvad er de tydelige læringsmål? Hvad er muligt indenfor tidsrammen? Hvordan indtænkes de fire kompetenceperspektiver: fagpolitiske, faglige, kommunikative/sociale samt lærings/studiemæssige kompetencer i undervisningen?
  4. Indhold; Hvad skal indholdet være og er der særlige pointer? Progression og tyngde?
  5. Proces; Undervisningens proces? Pædagogiske former og metoder konkretiseres. Hvordan arbejde med et udvalgt stof? Balance mellem oplæg og kursusaktivitet? Hvordan skabes læringsmiljøet?
  6. Evaluering; Hvad og på hvilke måder kan der evalueres?
Modellen er som sagt en refleksiv model, der løbende kan inddrages med henblik på at vurdere, om nye tiltag skal inddrages. Når der forandres et sted i modellen, må det undersøges, hvilke forandringer det fører ind i de andre dimensioner.

Hvilke virtuelle læringsrum har Dansk Sygeplejeråd erfaring med at etablere.... klik dig til bloggens næste indlæg

Læringssyn


Dansk Sygeplejeråd formulerede i 2008 et pædagogisk grundlag for fagpolitiske uddannelser rettet mod voksne kursister. Der er tale om en ramme om pædagogisk praksis, som baserer sig på et menneskesyn og et læringssyn samt et meningsbegreb. Menneskesynet ser mennesket både som individ og som et socialt væsen. Mennesket er et handlende og skabende subjekt, og der eksisterer et aktivt og målrettet forhold mellem subjekt og omverden.

Læringssynet kan samles under betegnelsen social konstruktivisme. Her er det centrale dels opfattelsen af, at viden skabes og konstrueres af den lærende selv. Dels at videnskabelsen ikke foregår i isolerede rum men i fællesskaber. Både det individuelle og det sociale aspekt skal forstås, for at forstå læreprocessen, ligesom begge perspektiver må indtænkes i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning og læreprocesser.

Viden opbygges på måder, der skal være meningsfulde for den enkelte. Meningsbegrebet er centralt og peger på, at viden alene etableres eller dannes hos den enkelte, når der kan skabes mening med videnkonstruktionen. Dernæst betragtes viden som konstrueret i de fællesskaber, hvor noget udformes. Det grundlæggende paradigme opererer med, at kognitionen, og dermed viden, således er socialt konstrueret.

Dansk Sygeplejeråds pædagogiske grundlag baserer sig på den danske uddannelsesforsker og læringsteoretisker Knud Illeris' model for forståelsen af læreprocesser. Illeris' definition rummer både et proces- og et resultatperspektiv. Han arbejder ud fra en model, hvor læring kan betragtes som rummende to slags processer og tre forskellige dimensioner. Med processer henviser han til, at at der kan ses en samspils- og en tilegnelsesproces, når læring finder sted. Samspilsdimensionen vedrører samspillet mellem det lærende individ og dets omgivelser. Tilegnelsesprocessen omfatter individets indre tilegnelse af stoffet eller den praksis, der søges tilegnet. Med andre ord internalisering. Samspilsprocessen er en social aktivitet, mens tilegnelsesprocessen er individets psykologiske virksomhed. Det er nødvendigt at tænke begge dele ind for at forstå læreprocessen.



I Illeris' model eksisterer der endvidere tre læringsdimensioner. De kan ikke adskilles og knytter sig til de to processer. Dimensionerne udgør en trekant, der markerer henholdvis den indholdsmæssige, den drivkraftmæssige samt den samspilsmæssige dimension. Læringstrekantens dimensioner finder sted indenfor rammerne af de ydre samfundsmæssige sammenhænge.

Den indholdsmæssige dimension vedrører det, der skal læres. Det kan være viden, foståelse, færdigheder og holdninger. Det vil sige det der er med til at udvikle den lærendes indsigt, forståelse og formåen.
Den drivkraftmæssige dimension går i forbindelse med læreprocessen. Noget driver individet til at tilegne sig det givne indhold. Eksempler er motivation , følelser og villje. Det drejer sig om mobilisering af den mentale energi, som læringen kræver.
Den samspilsmæssige dimension drejer sig om individets samspil med den socilae og materielle verden. Her gælder både det nære sociale niveau og det overordnede samfundsmæssige niveau, som sætter betingelserne for det konkrete samspil. Nøglebegreberne er her handling, kommunikaiton og samarbejde.

Modellen lægger op til særlige didaktiske opmærksomheder, der inddrages i forbindelse med iscenesatte læringsforløb i Dansk Sygeplejeråd og således altså også i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning og læringsforløb. Modellen kan anvendes af underviseren i bestræbelsen på at indfange væsentlige fokusområder, når undervisningen tilrettelægges.

Mere om de didaktiske overvejelser senere...