Læringssyn

Dansk Sygeplejeråd formulerede i 2008 et pædagogisk grundlag for fagpolitiske uddannelser rettet mod voksne kursister. Der er tale om en ramme om pædagogisk praksis, som baserer sig på et menneskesyn og et læringssyn samt et meningsbegreb. Menneskesynet ser mennesket både som individ og som et socialt væsen. Mennesket er et handlende og skabende subjekt, og der eksisterer et aktivt og målrettet forhold mellem subjekt og omverden.

Læringssynet kan samles under betegnelsen social konstruktivisme. Her er det centrale dels opfattelsen af, at viden skabes og konstrueres af den lærende selv. Dels at videnskabelsen ikke foregår i isolerede rum men i fællesskaber. Både det individuelle og det sociale aspekt skal forstås, for at forstå læreprocessen, ligesom begge perspektiver må indtænkes i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning og læreprocesser.

Viden opbygges på måder, der skal være meningsfulde for den enkelte. Meningsbegrebet er centralt og peger på, at viden alene etableres eller dannes hos den enkelte, når der kan skabes mening med videnkonstruktionen. Dernæst betragtes viden som konstrueret i de fællesskaber, hvor noget udformes. Det grundlæggende paradigme opererer med, at kognitionen, og dermed viden, således er socialt konstrueret.

Dansk Sygeplejeråds pædagogiske grundlag baserer sig på den danske uddannelsesforsker og læringsteoretisker Knud Illeris' model for forståelsen af læreprocesser. Illeris' definition rummer både et proces- og et resultatperspektiv. Han arbejder ud fra en model, hvor læring kan betragtes som rummende to slags processer og tre forskellige dimensioner. Med processer henviser han til, at at der kan ses en samspils- og en tilegnelsesproces, når læring finder sted. Samspilsdimensionen vedrører samspillet mellem det lærende individ og dets omgivelser. Tilegnelsesprocessen omfatter individets indre tilegnelse af stoffet eller den praksis, der søges tilegnet. Med andre ord internalisering. Samspilsprocessen er en social aktivitet, mens tilegnelsesprocessen er individets psykologiske virksomhed. Det er nødvendigt at tænke begge dele ind for at forstå læreprocessen.

I Illeris' model eksisterer der endvidere tre læringsdimensioner. De kan ikke adskilles og knytter sig til de to processer. Dimensionerne udgør en trekant, der markerer henholdvis den indholdsmæssige, den drivkraftmæssige samt den samspilsmæssige dimension. Læringstrekantens dimensioner finder sted indenfor rammerne af de ydre samfundsmæssige sammenhænge.

Den indholdsmæssige dimension vedrører det, der skal læres. Det kan være viden, foståelse, færdigheder og holdninger. Det vil sige det der er med til at udvikle den lærendes indsigt, forståelse og formåen.
Den drivkraftmæssige dimension går i forbindelse med læreprocessen. Noget driver individet til at tilegne sig det givne indhold. Eksempler er motivation , følelser og villje. Det drejer sig om mobilisering af den mentale energi, som læringen kræver.
Den samspilsmæssige dimension drejer sig om individets samspil med den socilae og materielle verden. Her gælder både det nære sociale niveau og det overordnede samfundsmæssige niveau, som sætter betingelserne for det konkrete samspil. Nøglebegreberne er her handling, kommunikaiton og samarbejde.

Modellen lægger op til særlige didaktiske opmærksomheder, der inddrages i forbindelse med iscenesatte læringsforløb i Dansk Sygeplejeråd og således altså også i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning og læringsforløb. Modellen kan anvendes af underviseren i bestræbelsen på at indfange væsentlige fokusområder, når undervisningen tilrettelægges.

Mere om de didaktiske overvejelser senere...