Knud Illeris' model lægger op til særlige didaktiske opmærksomheder, der inddrages i forbindelse i forbindelse med iscenesatte læringsforløb i Dansk Sygeplejeråd og således altså også i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning og læringsforløb. Modellen skal anvendes af underviseren i bestræbelsen på at indfange væsentlige fokusområder, når undervisningen tilrettelægges.
Hver dimension kræver særlige didaktiske overvejelser, når undervisningen tilrettelægges som e-learning:
- Indholddimensionen skal understøtte læringens resultat og underviserens spørgsmål til sig selv må være: På hvilke måder kan der etableres mening og mestring for deltagerne i relation til det præsenterede stof?
- Drivkraftdimensionen kræver en opmærksomhed på de enkelte deltagere og deres motiver for at deltage. Som underviser må man derfor spørge sig selv: Hvilke motiver rører sig i det fysiske/virtuelle rum? Hvad er deltagerens interesse og motiver for at være til stede? Er der forhold som bør undersøges og italesættes før undervisningen iværksættes?
- Samspildimensionen handler om skabelse af et udbytterigt læringsmiljø. Den løbende opmærksomhed på tilvejebringelse af et læringsmiljø som understøtter den fælles undersøgelse af erfaringer og perspektiver og som skaber rum for, at ny læring kan finde sted. Underviseren skal her forholde sig til faktorer som tillid og relationer.
I relation til Dansk Sygeplejeråds organisatoriske uddannelse betyder det, at læringsmiljøet skal være tilrettelagt på en måde, hvor underviseren har fokus på at understøtte kognitiv aktivitet, fokus på motiver og interesser samt fokus på skabelse af læringsmiljø. Det betyder, at deltagerne får mulighed for at arbejde med individuelle kognitive læringsforløb, der skaber overensstemmelse mellem kursisternes egne motiver og interesser på den ene side og uddannelsesaktivitetens motiver og interesser på den anden side. Den organisatoriske uddannelse skal dermed være med til at rumme denne ambivalens mellem egne individuelle og kollektivets interesser.
Didaktisk model
I det pædagogiske grundlag indgår en konkret didaktisk model, der kan ses som afsæt for den didaktiske praksis i Dansk Sygeplejeråds organisatoriske undervisning. Med didaktik menes refleksioner over undervisningens planlægning, begrundelse, gennemførelse og evaluering. Modellen, den didaktiske relationsmodel, er inspireret af to nordmænd, Hilde Hiim og Else Hippe og er struktureret over seks dimensioner, der kan indgå i enhver didaktisk proces. De seks dimensioner er:
- Deltagerforudsætninger; Hvem er målgruppen? Kender de hinanden? Motiv og interesse? Uddannelsesbaggrund og erfaringer?
- Rammer; Hvor skal vægten ligge i forhold til læringens tre dimensioner? Tidsperspektiv? Fysiske rammer og faciliteter? Økonomi? Undervisernes kompetencer?
- Mål; Hvad er de tydelige læringsmål? Hvad er muligt indenfor tidsrammen? Hvordan indtænkes de fire kompetenceperspektiver: fagpolitiske, faglige, kommunikative/sociale samt lærings/studiemæssige kompetencer i undervisningen?
- Indhold; Hvad skal indholdet være og er der særlige pointer? Progression og tyngde?
- Proces; Undervisningens proces? Pædagogiske former og metoder konkretiseres. Hvordan arbejde med et udvalgt stof? Balance mellem oplæg og kursusaktivitet? Hvordan skabes læringsmiljøet?
- Evaluering; Hvad og på hvilke måder kan der evalueres?
Modellen er som sagt en refleksiv model, der løbende kan inddrages med henblik på at vurdere, om nye tiltag skal inddrages. Når der forandres et sted i modellen, må det undersøges, hvilke forandringer det fører ind i de andre dimensioner.
Hvilke virtuelle læringsrum har Dansk Sygeplejeråd erfaring med at etablere.... klik dig til bloggens næste indlæg
Hej Lene,
SvarSletDejligt at se dig på banen. Jeg kan se, at vi arbejder ud fra mange af de samme principper:-)
Ja vi gør, Anita, og forhåbentlig får vi mulighed for at drøfte det videre frem :-)
SletHej Lene
SvarSletDu får også lige en refleksion her...Him og Hippe er allevegne..Vi arbejder også efter den model på sosu skolen. Vores ledelse er vild med den.....Mit spørgsmål er....hvor kommer den lærende ind i forhold til at påvirke læringsprocessen hen i egen læringsretning? Hvor er differentideringen...?
Hej Marianne
SvarSletDu har helt ret i, at Hiim og Hippe bruges mange steder, men det skyldes nok også, at det er fordi det er en meget konkret model, der er relativ let at gå til.
Du spørger til, hvor den lærende har mulighed for at påvirke læreprocessen og hvordan differentiering tænkes ind. Nu ved jeg ikke, om du har noget specifikt i tankerne, men jeg vil som udgangspunkt mene, at der er meget stor forskel på at skulle tilrettelægge et længerevarende uddannelsesforløb (med eksamen) på en sosu skole og et kortvarigt kursusforløb (uden eksamen) i en fagforeningskontekst. Muligheden for at påvirke læringsprocessen hen i deltagerens egen læringsretning samt sikre differentiering er betydelig vanskeligere i et kort face-to-face forløb - men - til gengæld giver det god mening at tænke ind i en virtuel kontekst... Der er vi bare ikke kommet til endnu.
Når vi tilrettelægger et typisk (nyt) face-to-face kursus er det altid fordi, at der har været en efterspørgsel på det. Vi går derfor ud og afdækker, hvad behovene er og ud fra det arbejde beskriver vi læringsmål, kompetencemål og opbygger kurset ud fra Hiim og Hippes didaktiske model. På langt de fleste kurser bruger vi tid på at afdække forventninger fra deltagerne. Dette for at kunne integrere deltagernes ønsker i programmet - om muligt. Ellers for at kunne sige, at det ikke er noget, som deltageren kan få opfyldt på dette kursus. Vores indhold- og procestilrettelæggelse af kurser lægger i meget høj grad op til, at deltagerne får oplæg i plenum og derefter går ud og arbejder med øvelser eller udveksler med hinanden på forskellig vis. Det giver den enkelte deltager mulighed for at øve det, som hun/han oplever relevant i forhold til egen praksis. Samtidig bringes erfaringer i spil og giver måske for den enkelte nogle a-ha oplevelser.